Domaine Guilbert-Gillet

Savigny-les-Beaune, Bourgogne

Benjamin og Caroline debuterer med 2020-årgangen fra domainet i Savigny-lès-Beaune. 
De dyrker et par hektar, overvejende fra lejede marker de selv passer og høster. Savigny-lès-Beaune ‘Les Planchots du Nord’ er deres første egen mark på 0,2 hektar.
Fra 2022 ejer de flere af markene selv.  
Benjamin har arbejdet en masse steder i Bordeaux, Rhone, Alsace etc, inden han i sit arbejde på Cave Legrand i Paris – blandt én af verdens flotteste Bourgogne udvalg – fandt sin kone Caroline. Caroline har sidenhen arbejdet hos Simon Bize i Savigny-lès-Beaune. I marken eksperimenteres med højt løvdække, der i varme årgange, kan give lidt tiltrængt skygge til druerne. Alt afstilkes og gæres på fad.
Alle vinene opholder sig mindst 18 måneder på fad, og tappes derefter ufiltreret direkte fra fad – en håndholdt metode, der om dagen giver omkring 900 flasker.
Der tilsættes lidt svovl, der sikre vinene et trygt kælderliv, så vi kan følge vinene de kommende mange år.
Vinene har koncentration, længde og nerve – som leder vores tanker hen mod store referencer. Portefolien er steget fra 6 vine i 2020 til 16 forskellige vine i 2021.

Produkter

Ingen resultater fundet

Siden du anmodede om kunne ikke findes. Prøv at præciser din søgning, eller brug navigationen ovenfor til at lokalisere indlægget.